Menu Close

Rensede og tørrede kaffebønner af typen Arabica.

Coffea arabica

Arabica-kaffe kommer fra bønnerne fra træet, som går under det botaniske navn Ægte Kaffe og stammer fra Etiopien. Arabica betragtes som den kaffe, der har den bedste smag. Desværre er udbyttet også det laveste, og sorten er mere sårbar over for sygdomme, parasitter og insektangreb. Arabica udgør 70-75 % af verdens kaffeproduktion.

Arabica bønnen har sin oprindelse i Etiopien – et land som også anses for værende kaffens “hjem”. Smagen er typisk mild og sød med har noter så som diverse frugter og bær. Ingen bitterhed og en høj syrlighed gør Arabica særdeles populær.

Kaffeplanten gror bedst i bjergrige klimaer i en højde på mellem 900-2.000m. Planterne kræver en temperatur på 15-25°C og bliver mellem 2,5-4,5 meter høje.
Arabica sorten er mere sårbar end Robusta og kræver jord med en lav pH-værdi og let skygge.

Plantens sårbarhed gør også denne sort dyrere at producere, da den giver mindre kaffe pr. hektar sammenlignet med Robusta. Et sundt Arabica træ producerer cirka 1-5kg kaffebær på en sæson, hvor man normalt skal bruge 5-6kg kaffebær for at kunne producere 1kg kaffe.

Arabica bønnerne dyrkes bl.a. på plantager i Etiopien, Latinamerika, Brasilien, Indonesien og Columbia, og udgør ca. 75-80% af verdensproduktionen.