De forskellige kaffesorter er: Arabica og Robusta
Men faktisk findes der mere end 60 forskellige slags kaffebønner?
De to mest anvendte er Arabicabønner og Robustabønner. Begge kaffesorter har unikke egenskaber.
Men hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Smagen af Arabica vs. Robusta
Smagen af Arabicbønner er sød og blød med en duft af sukker og/eller frugt. Robustabønner har en mere kompakt, rund smag, og er ofte mere bitter.
Nuancerne i smagen af begge typer kaffebønner afhænger af oprindelseslandet.
Oprindelsen af Arabica vs. Robusta
Begge kaffeplanter har brug for et tropisk klima med lune temperaturer.
Arabica kaffeplanten vokser især i højere regioner omkring ækvator (herunder Central- og Sydamerika).
Robusta kaffeplanten vokser i lavere regioner omkring ækvator (herunder Sydøstasien). Arabicabønner er de mest anvendte bønner verden over, og ca. 70 % af verdens kaffeproduktion består af denne kaffebønne.
Og grundet de højere luftlag gror Arabica bønnerne langsommere og indeholder derved mindre koffein”
Arabica og Robusta kan blandes
Arabicabønner anvendes ofte i “blends” med 100% Arabicakaffe. Her vil man typisk blande Arabicabønner fra forskellige kaffefarme fra et bestemt område. Robustakaffe anvendes derimod sjældent i ren form, da smagen vil være alt for bitter.
Mange blends er lavet som en kombination af Arabica og Robusta, da det giver gode muligheder for en ensartet smag. I sådanne blends får man et kompromis fra begge bønnesorter. Arabicabønnen tilfører de raffinerede- og fine smage, og Robustabønnen tilfører styrke, bitterhed samt en god crema. Forholdet mellem de to bønnetyper varierer fra blend til blend, og derfor kan der være stor forskel på smagen i forskellige kaffeblends.
Læs mere om Arabica kaffebønner.
Læs mere om Robusta kaffebønner.